Installationsbranchen har en relation, der i få andre sektorer er så skarp: de mennesker, der udadtil lover noget, om bæredygtighed, om leveringstider, om energitransitionen, er sjældent de samme mennesker, der på gulvet eller på stedet skal udføre det, der er lovet. Mellem direktion og arbejdsforberedelse, mellem kommerciel afdeling og montøren, der står hos kunden, ligger en kæde af videregivelse, der på hvert niveau kan lade noget af det oprindelige løfte forskyde sig. Det er ikke unikt for denne sektor, men den fysiske afstand mellem kontor og kunde gør det mere synligt. Et løfte om en installationsdato er ikke en abstraktion; den kommer en dag tilbage som en montør, der møder op eller ikke gør.
Dertil kommer, at installationsbranchen står midt i en række samfundsmæssige opgaver, som sektoren ikke selv har valgt: varmetransitionen, udskiftningen af gastilslutninger, efterspørgslen efter ladeinfrastruktur. Den, der i denne branche har en direktionsfunktion, taler derfor ikke kun på vegne af en virksomhed, men bliver også henvendt til som repræsentant for en hel transition. Det forstørrer kløften mellem, hvad der på direktionsniveau bliver lovet myndigheder, brancheorganisation eller store kunder, og hvad organisationen på et givet tidspunkt faktisk kan levere.
Inden for organisationen er der som regel et lille antal mennesker, der udadtil fastlægger noget: en direktør, en kommercielt ansvarlig, nogle gange en projektleder på en stor opgave. De ved, hvad der er blevet sagt. Hvad de ikke altid ved, er, hvad der er blevet hængende hos parterne på den anden side: en boligforening, der regner med en tidsplan, en kommune, der forventer et antal tilslutninger, en stor kunde, der har underskrevet en vedligeholdelseskontrakt baseret på et løfte om responstid.
Spørgsmålet om, med hvem De skal tale, er derfor egentlig to spørgsmål. Det første er: hvem inden for Deres organisation har givet løfter, som andre stadig vil spørge efter. Det andet er: hvem på den anden side af det løfte har husket, hvad der præcis blev sagt, og om det stemmer overens med, hvad De selv erindrer. Mellem disse to svar er der ofte en forskel, og den forskel er sjældent et resultat af ond vilje. Den er et resultat af tid, af personaleudskiftninger, af et løfte, der i øjeblikket lød logisk og senere viste sig sværere at udføre.
I en branche, der drejer sig om planlægning og levering, ligger vægten ofte på de store projekter: megawattparken, det storskala renoveringsprojekt, den flerårige vedligeholdelsesaftale. Men tillid går sjældent tabt på det niveau. Den går tabt på niveauet af det lille løfte: den kunde, der skulle ringes tilbage, men ikke blev ringet tilbage, garantien på en komponent, der udfolder sig lidt anderledes end lovet, aflevereringsdatoen, der forskydes to uger uden besked. En stor investering, der ikke går igennem, bliver ofte forstået af omverdenen; et lille løfte, der ikke bliver holdt, bliver husket. Det er årsagen til, at en commitment-tracker har mere værdi end en årsrapport fuld af ambitioner: den holder styr på, hvad der specifikt er lovet, til hvem, og om det er sket.
Hvad der præcis foregår hos en boligforening, en netoperatør eller en stor forretningskunde, er ikke noget, der kan fastlægges fra en direktionsetage. Det gælder ligeledes for lignende spørgsmål inden for sundhedssektoren, hvor bestyrelser og sundhedsprofessionelle ofte har et andet billede af, hvad der er lovet, eller inden for engroshandelen, hvor indkøbs- og leveringsaftaler på direktionsniveau lyder anderledes end på gulvet. Trust Baseline udfylder ikke selv dette billede. Den stiller en intern forespørgsel side om side med en ekstern stakeholder-forespørgsel og viser forskellen mellem de to. Den forskel er det første resultat, ikke en konklusion om, hvad en stakeholder egentlig mener. Hvad en boligforening eller en stor kunde mener, ved vi ikke, før de selv siger det.
Trust Baseline består af tre dele: den interne forespørgsel, den eksterne forespørgsel, og signal-rytmen, der holder styr på, om forskellen mellem de to billeder bliver mindre eller større over tid. Dertil kommer commitment-tracker, der for hvert løfte registrerer, hvad der er blevet lovet, og om det er blevet indfriet. Det er ikke rådgivning om, hvilke løfter De bør eller ikke bør give, og ingen garanti for, at Deres stakeholderes billede dermed ændrer sig. Det er en måde at synliggøre, hvor organisationens eget billede afviger fra, hvad der bliver oplevet udadtil, så den, der bærer det billede, som en CEO, en CSO eller en ansvarlig for corporate affairs, ikke først hører om en forskel i det øjeblik, den allerede er blevet synlig.
Disse funktioner deler noget med ansvarlige i andre sektorer med lignende samfundsmæssigt tryk, såsom fremstillingsindustrien, hvor løfter om bæredygtighed og produktionskæder ofte opstår på direktionsniveau eller transportsektoren, hvor leveringsløfter og klimamål udtales af den samme lille gruppe. Værktøjet, der kortlægger denne forskel, er under opbygning. Den, der allerede nu ønsker at arbejde med dette, kan tilmelde sig ventelisten.
Når det først er klart, hvilke løfter der er givet, og hvilke mennesker der er ansvarlige for dem, melder et andet spørgsmål sig naturligt: hvor meget af det arbejde, der er nødvendigt for at indfri disse løfter, kræver menneskelig vurdering, og hvor meget er opgavearbejde, der kan understøttes eller overtages. Arbejdsscanen fra FTE TO AI beregner for hver opgave, hvilken del af arbejdet AI kan overtage, ikke som en erstatning for de mennesker, der giver eller indfrier løfter, men som et billede af, hvor der frigøres kapacitet til netop at gøre det.
Vraag maar. Het interessantste antwoord komt meestal van wie u nog niet heeft gesproken.
Answers come from this site’s knowledge base. Not tailored advice, and not a scan of your company.