Stakeholder Dialogue & Social Impact
På forsiden beskrives problemet: ledelsen taler primært med dem, der allerede er positivt stemt, og den følelse bliver forvekslet med tillid. Denne side viser, hvordan værktøjet gør den forskel synlig, i fire trin, og hvad der derefter fortsat er nødvendigt for at holde billedet aktuelt.
Læseren leverer en liste med relevante stakeholdere: navne, organisationer, og hvilken afdeling eller person der internt varetager kontakten. Dette kan ske på én gang, men behøver ikke: indtastningen kan deles ud over flere personer, for eksempel pr. afdeling, så ingen behøver at sammensætte den fulde liste alene. Det er relevant med det samme, for fire afdelinger, der ukoordineret taler med samme part, bliver her for første gang sammenholdt.
Hvad der sker: værktøjet ordner indtastningen, registrerer overlap mellem afdelinger, og gør listen klar som grundlag for afdækningen. Der er ikke behov for et fast antal stakeholdere for at begynde; matricen i næste trin bliver mere fuldstændig, i takt med at listen bliver det.
Tiden går primært til intern indsamling af de rette kontaktoplysninger og afstemning mellem afdelinger om, hvem der allerede varetager hvilken relation. Hvem er involveret: de personer, der har daglig kontakt med de pågældende stakeholdere, ikke nødvendigvis én central ejer.
Ledelsen bliver internt spurgt efter et fast format: hvordan vurderes tilliden hos hver stakeholder, og hvad er den baseret på. De samme stakeholdere får derefter en ekstern afdækning, med et sammenligneligt, men til dem tilpasset samtaleformat. Begge afdækninger er skriftligt struktureret, ikke en åben samtale, der efterfølgende skal tolkes.
Hvad der sker: svarene behandles på samme måde, så det interne billede og det eksterne billede stilles op mod hinanden på grundlag af identiske kategorier. Det gør resultatet forklarligt: hver forskel kan spores til et konkret svar, ikke til en mavefornemmelse om, hvordan en samtale føltes.
Gennemløbstiden afhænger af, hvor hurtigt stakeholderne reagerer på den eksterne afdækning, noget værktøjet ikke har indflydelse på. Hvem er involveret: ledelsen for den interne del, stakeholderne selv for den eksterne del. Samtaler med parter uden for den eksisterende kreds forløber ikke via denne rute; det er route 2, der er til det.
Så snart begge afdækninger er inde, stiller værktøjet det interne og eksterne billede op mod hinanden i baseline-rapporten. Rapporten viser pr. stakeholder, hvor ledelsens vurdering stemmer overens med, hvad stakeholderen selv angiver, og hvor det afviger. Rapporten bliver tilgængelig digitalt, med de underliggende svar pr. kategori synlige, så en konklusion altid kan spores tilbage til kildedataene og ikke står som et isoleret tal i sig selv.
Værktøjet giver ingen vurdering af, hvad en afvigelse betyder for organisationen; det er stadig op til læseren. Hvordan stakeholdere derefter vægtes ind i den bredere materialitetsanalyse, er beskrevet på Resultater, inklusive hvordan denne afdækning kobler sig til den dobbelte materialitetsanalyse.
Hvem er involveret: ingen ekstra, rapporten sammensættes automatisk af data fra trin 1 og 2. Den tid, der går hertil, er begrænset til behandlingstid, når alle svar er inde.
Stakeholderne fra trin 1 kobles til en indflydelse × berørthed-matrix, med en ejer pr. relation, der er ansvarlig for kontakten. Tilsagn, der er givet under samtalerne, registreres i en commitment-tracker med et klokkeslæt på, så et tilsagn ikke først måneder senere kommer tilbage som en anklage, fordi ingen længere ved, hvad der præcis blev lovet. Derudover indføres en signal-rytme: en fast frekvens, hvormed afvigelser og tilsagn går videre til bestyrelsesbordet, i stedet for først at blive bemærket, når det eskalerer.
Et år senere følger en genmåling: samme interne og eksterne afdækning, igen stillet op mod hinanden. Det giver ingen garanti for forbedret tillid, men et sammenligneligt billede: er forskellen mellem det interne og eksterne billede blevet mindre, er tilsagn indfriet, er matricen stadig aktuel. Hvad der sker med det resultat, er op til organisationen selv.
Hvem er involveret: samme ejere som ved matricen, suppleret med den, der er ansvarlig for signal-rytmen til bestyrelsen.
Der er ingen udførte engagement-forløb at henvise til: værktøjet strukturerer afdækningen, det beviser ingen track record. Samtaler uden for den fastlagte kreds af stakeholdere forløber ikke via selvbetjeningsruten, men via route 2, hvor en partner fører de eksterne samtaler med spørgelisten som script. Den, der hellere outsourcer et helt program, inklusive baseline som nulmåling, finder det i route 3. Mere om den bagvedliggende metode findes på Hvad det er, og baggrund om materialitet og stakeholderanalyse findes i videnbanken.
Knappen for at starte står i øjeblikket i venteliste-tilstand; værktøjet er endnu ikke bygget, og denne side beskriver funktionen, som den er tilsigtet.
Hvad dette betyder for organisationen i opgaver, timer og systemer, bliver først konkret, når det holdes op mod de eksisterende arbejdsprocesser. Den oversættelse foretager arbejdsscanningen fra FTE TO AI (ftetoai.com).
Vraag maar. Het interessantste antwoord komt meestal van wie u nog niet heeft gesproken.
Answers come from this site’s knowledge base. Not tailored advice, and not a scan of your company.