Forskellen mellem, hvad ledelsen tror, og hvad stakeholdere faktisk mener, bliver først synlig, når afdækningen sker struktureret i stedet for via de samtaler, der opstår af sig selv. Hvordan denne afdækning præcist er opbygget, er beskrevet på hvad det er og på hvordan det virker. Denne side beskriver, hvilken vej der passer: selv gøre det, delvist begeledet, eller fuldt outsourcet. Rækkefølgen er ikke vilkårlig. Værktøjet er i sin kerne et selvbetjeningsredskab; hvad der derefter er behov for i form af menneskelig kontakt, kommer først på tale, hvis det vælges.
Hvad kunden får: Trust Baseline som værktøj, med en intern afdækning sammen med en ekstern struktureret afdækning blandt den eksisterende, bekendte kreds af stakeholdere. Hertil hører matrixen for indflydelse × berørthed med en ansvarlig person pr. relation, commitment-trackeren pr. tilsagn, og signal-rytmen mod bestyrelsesbordet. Årlig genmåling er en del af samme vej.
Denne vej passer, når stakeholderkredsen er bekendt og tilgængelig, og når organisationen selv kan udsende det eksterne spørgeskema og behandle svarene. Hvad kunden selv skal kunne: udpege ansvarlige pr. relation, sørge for at tilsagn faktisk registreres i det øjeblik de gives, og lade signal-rytmen lande hos mennesker, der gør noget med det. Uden det sidste forbliver matrixen en liste, og der ændres intet ved bestyrelsesbordet.
Vej 1 passer ikke, når de stakeholdere, der siger, at de er mest relevante, falder uden for den eksisterende kontaktliste. En afdækning, der kun rammer den bekendte kreds, gentager netop det problem, som dette værktøj er tiltænkt at løse: et billede, der falder overvejende positivt ud, fordi det når de mennesker, der allerede var positive.
Hvad kunden får: samme værktøj som dossier, tilføjet en partner, der fører de eksterne samtaler med stakeholdere uden for den fastlagte kreds. Spørgeskemaet fra værktøjet fungerer som script, så resultaterne scorer på samme måde i matrixen, trackeren og rytmen som den interne afdækning.
Denne vej passer, når der er en formodning om, at relevante stakeholdere ikke bliver nået, men organisationen selv ikke har kapacitet eller passende adgang til at føre disse samtaler. Tænk på undersøgelser uden for den fastlagte kreds, eller på modulerne til affected-communities-undersøgelser og social value mapping, hvortil der findes værktøjsskabeloner, men hvor udførelsen ligger hos en partner.
Hvad kunden selv skal kunne: udføre den egen interne afdækning uafhængigt, og tilbagemelde partnerens resultater i værktøjet, så dossieret forbliver komplet. Partneren fører samtalerne; værktøjet forbliver stedet, hvor alt samles.
Denne vej passer ikke, når organisationen egentlig søger en vurdering af resultatet, eller ønsker en tredje part, der bekræfter tilliden. Partneren fører samtaler efter formatet og leverer output; hvad der sker med resultaterne, forbliver organisationens ansvar.
Hvad kunden får: et engagement-program hos partneren, med Trust Baseline som nulpunktsmåling, som programmet bygger videre på. Værktøjet forbliver også her dossieret: matrix, tracker og signal-rytme fortsætter, også selv om samtalerne selv fuldt ud ligger hos partneren.
Denne vej passer, når stakeholderrelationer strukturelt har været underbelyst, når flere afdelinger uden koordinering taler med de samme parter, og ingen længere har overblik, eller når organisationen på kort sigt skal stå til ansvar for stakeholdertillid uden egen kapacitet til dette.
Hvad kunden selv skal kunne: faktisk sætte resultaterne af programmet på dagsordenen ved bestyrelsesbordet, og lade de ansvarlige for hver stakeholderrelation deltage, så snart programmet giver tilsagn. At outsource samtalerne betyder ikke at outsource opfølgningen.
Denne vej passer ikke som erstatning for vej 1. Et fuldt program uden at den egen organisation nogensinde har gennemført den interne afdækning, lader det egentlige problem — kløften mellem selvbillede og eksternt billede — uadresseret. Nulpunktsmålingen har kun værdi, hvis der er noget at holde den op imod.
Værktøjet er og forbliver dossieret. Matrix, tracker og signal-rytme fungerer på samme måde, uanset hvem der fører samtalerne. Der er ingen udførte engagement-forløb, der henvises til: redskabet strukturerer afdækningen og opfølgningen, det beviser ikke nogen track record, og det garanterer intet resultat. Hvad der sker med signalerne, når de når bestyrelsesbordet, er op til organisationen selv.
Mere baggrund om opbygningen af spørgeskemaerne og matrixen findes i kundskabsbanken. Knappen til at starte står i øjeblikket på en venteliste; den, der melder sig til, bliver inviteret først ved lancering.
Stakeholdertillid bliver først konkret, når det kan spores tilbage til, hvem der fører hvilken samtale, hvor mange timer det kræver, og i hvilket system det registreres. Denne oversættelse til opgaver, timer og systemer udføres af arbejdsscanningen fra ftetoai.com.
Vraag maar. Het interessantste antwoord komt meestal van wie u nog niet heeft gesproken.
Answers come from this site’s knowledge base. Not tailored advice, and not a scan of your company.